Børnebogsforfatter

Er du vild med at fortælle historier for børn, og vil du hellere skrive dine helt egne børnebøger, så er det måske på tide, at du griber pennen og kommer i gang. De fleste børnebogsforfattere har ingen formel uddannelse i at skrive børnebogslitteratur. De har måske ladet sig inspirere af den børnelitteratur, de selv læste som børn, eller nyere børnebogslitteratur. Børnebogsforfattere som Bjarne Reuter og Ole Lund Kirkegaard har begge en læreruddannelse ved siden af deres populære forfatterskab. Astrid Lindgren var uddannet i stenografi og maskinskrivning og endte med at skrive fantastiske børnebøger.

Men det er faktisk muligt at tage en 2-årig deltidsuddannelse på Forfatterskolen for børnelitteratur. Her får man gennem praktiske skriveøvelser og teoretisk viden indblik og erfaring med, hvordan man skriver spændende, sjove, underholdende historier for børn. Man lærer om genrer, stilistik og børnelitteraturens historie. Man skal bestå en skriftlig optagelsesprøve for at blive optaget på skolen, hvor man skal demonstrere sine skriveevner ved en praktisk skriveopgave. Der er en deltagerbetaling på 25.000 kr. for den toårige uddannelse. Der er ca. 10-12 elever på hver årgang, hvilket giver god mulighed for, at den enkelte bliver hørt og får feedback undervejs.

Related Posts

ezy