Sådan forbereder du dig til optagelsesprøve
Vil du gerne uddanne dig til skuespiller, musicalperfomer eller danser, så findes der forskellige uddannelser, du kan søge ind på i Danmark. Fælles for dem alle er, at du skal til en optagelsesprøve, hvor du skal vise, hvad du kan. Det kan være angstprovokerende at skulle fremføre en tekstmonolog eller dans foran et bedømmelsesudvalg, men det er altså den måde det fungerer på, hvis du vil søge ind på en af disse uddannelser.
Forberedelse, forberedelse, forberedelse
Uanset om du er et naturtalent på en scene eller ej, så kan det stærkt anbefales, at du forbereder dig godt før optagelsesprøven på Den Danske Scenekunstskole, eller hvor du nu søger optagelse henne. Er det en tekst, du skal fremføre, så øv dig så godt på den, at du kan den udenad. Lær dine dansetrin, så du kan dem i søvne, hvis du skal til optagelsesprøve i dans. Jo bedre forberedt, du er, jo mere overskud får du til at give dit allerbedste, når du skal til prøve. Risikoen for at du går i stå med din tekst eller fejler med dine dansetrin bliver også mindre, når du har øvet dig grundigt.
Giv det bedste indtryk af dig selv
Når du skal til optagelsesprøve er det ikke kun dine faglige færdigheder, der bliver kigget på. Der bliver også kigget på dig som person, din fysiske fremtoning og din udstråling. Du bør derfor overveje, hvilken slags tøj du skal have på. Føler du dig velklædt og komfortabel i det tøj du har på, vil det også bidrage positivt til det samlede indtryk, som bedømmelsesudvalget får af dig. Leder du efter en smart kjole, som er feminin og behagelig at have på, så tjek udvalget hos https://www.na-kd.com/dk, hvor du også finder komfortabelt træningstøj, hvis du som danser eller performer foretrækker at have den slags tøj på til optagelsesprøven.
Få en underviser, der kan hjælpe dig
Det kan være en stor hjælp at få undervisning før en optagelsesprøve. Du kan fx gå til private undervisningstimer hos en erfaren skuespiller, eller du kan tage undervisning i sang eller dans med henblik på den optagelsesprøve, du skal til. God støtte og undervisning fra en professionel lærer kan give dig det nødvendige skub og selvtillid til, at du yder dit bedste, når du skal til prøve. Samtidig kan en underviser også give dig konstruktiv kritik, så du får sat spot på, hvor du skal øve dig mere, eller hvad du skal lave om på. Familie, kæreste og venner er ikke altid gode til at give konstruktiv kritik, fordi de ikke vil såre dig, men de kan være gode til at bakke dig op, og du kan jo vælge at tage imod deres positive opbakning uanset hvad.
Få en god nats søvn
Det er nok nemmere sagt end gjort at få en god nats søvn før optagelsesprøven, for selvfølgelig er du nervøs. Men prøv alligevel at få sovet så meget som muligt, så du kan være frisk og klar til dagens udfordring. Se nervøsiteten som din ven. Adrenalinet i din krop skærper dit fokus og hjælper dig med at præstere maksimalt. Der er mange unge, som drømmer om en karriere inden for teater eller film, men som er bange for at søge ind. Du skal ikke være bange. Giv det allerbedste, du har i dig. Og så håber vi for dig, at du bliver optaget på uddannelsen.