Holder du af at lege med ord?

Måske gror der en forfatterspire inde i dig, eller det klør i dine fingre for at komme til at skrive fængende historier til magasiner og ugeblade? Måske er det så en fremtid som skribent, som du skal stile efter? Mange mennesker har en historie at fortælle, og det er om at finde den rigtige måde at få den ud på, og her kan du gå mange forskellige veje som skribent.

I disse år udkommer der en masse bøger inden for den genre, der kaldes autofiktion, og det er én måde at få sin historie ud på. I en roman skrevet som autofiktion er det forfatteren selv, der er hovedpersonen, og ofte er baggrunden for romanen er konfliktsituation eller andet der gør, at forfatteren har trang til at fortælle en historie med sig selv som hovedperson. Her kan man for den sags skyld læse om, hvordan forfatteren lærte at børste tænder korrekt, og hvad det har betydet for vedkommende – og man kan læse om tunge problemstillinger som overgreb og mistrivsel. Om man kan lide genren eller ej, må man afgøre med sig selv, men som skribent er det så absolut en måde at få sin historie fortalt på. Måske en vej for dig at gå?

Du kan lære skribentlivet at kende og uddanne dig hertil på forskellig måde. Den ultimative måde er måske at blive optaget på Forfatterskolen, men det er vanskeligt, og du skal virkelig være dedikeret til dit ønske om at blive skribent. Vil du prøve dine talenter af og se, om du skal gå skribentvejen, så kan du også vælge at tage på et skrivekursus på en højskole, et aftenkursus, eller måske søge ind på en af de journalistuddannelser, der findes her i landet.

Mange unge vælger højskolemuligheden, hvis de vil prøve deres evner af og se, om det at fordybe sig i skribentvirksomhed tænder dem for alvor og i en grad, så de vil prøve at gøre det til en levevej. Vil du prøve den mulighed af, skal du skynde dig, hvis du vil på et kursus inden alt for længe. Højskolerne er blevet utroligt populære igen, og mange steder er kursusforløbene allerede fuldt overtegnede, så der er ventelister. Andre steder er der stadig muligheder for at komme på et kursus, så vil du teste dine skribentevner af på en højskole, er det blot om at komme i gang med at undersøge mulighederne.

Related Posts

ezy