Danser

Vil du gerne være danser, så kan du specialisere dig inden for f.eks. moderne dans, showdans eller ballet. For at kunne være danser skal du have en harmonisk fysik og være musikalsk. Professionelle dansere begynder som regel meget tidligt med at danse og bliver f.eks. optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole i en meget ung alder. Det kan også være, at du gerne vil lære moderne dans eller showdans, og her findes forskellige offentlige og private skoler. På Den Danske Scenekunstskole kan du tage en uddannelse i dans og koreografi, og derudover findes der en række private skoler med brugerbetaling, hvor du kan uddanne dig inden for moderne dans eller showdans. Som danser vil du komme til at bruge megen tid på at træne, så du skal virkelig være dedikeret omkring, at det er det, du vil. Dansere kan optræde på teatre, film, eller de kan være med i et dansekompagni, som optræder forskellige steder. Der findes ikke én, men mange måder at blive danser på. Et eksempel på en dygtig danser og koreograf, som har gået sine egne veje, er Kit Johnson, som blev hædret af Statens Kunstfond i 2018.

Related Posts

ezy